Danskernes ferieparadis bliver mit hjem i nogle måneder, mens jeg skal være i praktik på hos Røde Kors i Palma de Mallorca. Jeg læser spansk og kommunikation (Cand.ling.merc) på Copenhagen Business School og dette semester skal jeg teste om kompetencerne holder vand. Samtidig med at jeg er studerende og praktikant er jeg også mor og hustru. Med mig til Mallorca tager min dejlige mand, Thomas og vores skønne søn, Nathaniel.
tirsdag den 1. november 2011
Alene hjemme...
Lidt mor og søn kvalitetstid imens far er ude at cykle en laaang tur. Alle helgens dag, i dag den 1. november er helligdag og jeg har derfor fri! Dejligt med en hel dag sammen med Nathaniel og uden hovedpine :-) Jeg har savnet alenetid sammen med min lille søn, som nu næsten kravler rigtigt.
søndag den 30. oktober 2011
Syg
Det er surt at have hovedpine, specielt når det er weekend! Men når man sidder og glor i en lille lejlighed hjælper udsigten og solskinnet lidt på humøret.
onsdag den 26. oktober 2011
Familiehygge
Farmor og farfar (Thomas' forældre) tog hjem i dag. Vi har haft nogle skønne dage sammen, og her kan I se nogle glimt.
mandag den 24. oktober 2011
Farmor og farfar på besøg
I disse dage er Thomas' forældre besøg. Det er virkelig herligt at være sammen med mennesker, som kender os, og Nathaniel er lykkelig for at være sammen med sin farmor og farfar! I morgen har jeg fået fri, så vi bare kan slappe af, være sammen - og fejre fødselsdag (min)! Sonja og Ivan tager hjem på onsdag, så vi skal skynde os at hygge os en masse sammen. Og det gør vi!
torsdag den 20. oktober 2011
Skyet gåtur i Palma
Efter arbejde mødtes jeg med Thomas og Nathaniel for at spise madpakke og gå en tur i Palma.
Den anden dag fik vi churros og varm chokolade på La Xocolateria! Mmm! Det er ikke varm kakao, men varm CHOKOLADE (vi kunne ikke spise aftensmad).
Den anden dag fik vi churros og varm chokolade på La Xocolateria! Mmm! Det er ikke varm kakao, men varm CHOKOLADE (vi kunne ikke spise aftensmad).
tirsdag den 18. oktober 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)



















