søndag den 30. oktober 2011

Syg

Det er surt at have hovedpine, specielt når det er weekend! Men når man sidder og glor i en lille lejlighed hjælper udsigten og solskinnet lidt på humøret.

onsdag den 26. oktober 2011

Familiehygge

Farmor og farfar (Thomas' forældre) tog hjem i dag. Vi har haft nogle skønne dage sammen, og her kan I se nogle glimt.

Fødselsdagsmiddag a la Buenas Aires

Der er nu ikke noget som en argentinsk bøf! Skøn mad i skønt selskab :-)

mandag den 24. oktober 2011

Farmor og farfar på besøg

I disse dage er Thomas' forældre besøg. Det er virkelig herligt at være sammen med mennesker, som kender os, og Nathaniel er lykkelig for at være sammen med sin farmor og farfar! I morgen har jeg fået fri, så vi bare kan slappe af, være sammen - og fejre fødselsdag (min)! Sonja og Ivan tager hjem på onsdag, så vi skal skynde os at hygge os en masse sammen. Og det gør vi!

torsdag den 20. oktober 2011

Skyet gåtur i Palma

Efter arbejde mødtes jeg med Thomas og Nathaniel for at spise madpakke og gå en tur i Palma.

Den anden dag fik vi churros og varm chokolade på La Xocolateria! Mmm! Det er ikke varm kakao, men varm CHOKOLADE (vi kunne ikke spise aftensmad).

tirsdag den 18. oktober 2011

Her bor vi

På øverste etage, anden dør fra venstre, der bor vi. Døren står åben, så du kan kigge indenfor!

søndag den 16. oktober 2011

Miro

Lørdag besøgte vi Miro-museet, som ligger lige i nærheden af, hvor vi bor. Et flot museum bygget i forbindelse med kunstnerens atelier i en fin lille have med en storslået udsigt.

fredag den 14. oktober 2011

Fredagstapas

I aften tog vi bussen ind til Palma alle 3 til lidt fredagshygge. Butikkerne lukker først klokke otte, og så åbner tapasbarerne! Vi fandt en hyggelig lille bar med lækre tapas mmm! Nu er det weekend!

torsdag den 13. oktober 2011

Introduktionen fortsætter...

Jeg er stadigvæk ved at blive sat ind i alle de projekter, som Røde Kors arbejder med her. Jeg lærer hele tiden nyt, møder nye mennesker og nye normer.

Jeg har besøgt hjemløse på gaden, snakket med dem om deres frustrationer, men måtte bare smile lidt medfølende og henvise til den Røde Kors-medarbejder, som jeg fulgtes med, for hvad ved jeg om reglerne for at kunne få adgang til herberget?

Jeg har besøgt den afdeling, som hjælper arbejdsløse fra udsatte befolkningsgrupper. Jeg har hørt om det program der leder efter forsvundne personer... Dette i løbet af to dage - jeg føler mig tit lidt blæst oveni hovedet...

Jeg håber snart at jeg kan blive sat på nogle konkrete projekter og ikke længere hoppe rundt som en bordtennisbold.

onsdag den 12. oktober 2011

Fridag

Det er skønt med en fridag midt i ugen. Vi fejrede spanskheden med en familiehyggedag!

søndag den 9. oktober 2011

Valldemosa

Lidt inde i landet, inde i bjergene ligger en lille landsby med navnet Valldemosa. Vi brugte vores søndag på først at tilkæmpe os en plads i den bus, son skulle køre os og ca 100 tyske turister til den lille smukke by, som vi havde fået anbefalet så
varmt (nej, alle kom ikke med!) og derefter gå en tur i byen smalle gader. Som I kan se på billederne er det, som vi havde fået at vide, en smuk lille by, hvor man kan få den dejligste varme chokolade! Ikke varm kakao - varm CHOKOLADE. Mmm! Turen endte med, at vi heldigvis også fik en plads i bussen hjem igen. Trods bus-stress-mas havde vi en dejlig søndag!

fredag den 7. oktober 2011

Morgenleg

I dag vækkede Nathaniel os tidligt nok til, at der var tid til at vi kunne lege lidt inden jeg skulle af sted. Vi havde en virkelig dejlig morgen! Seperationsangsten har meldt sig... Det bedste sted at lege er OVENPÅ mor eller far, så kan de ikke slippe væk!

torsdag den 6. oktober 2011

150 års historie

Snart kan Røde Kors fejre 150 års jubilæum her på Mallorca. I den anledning skal organisationens lokale historie skrives ned og illustreres med fotografier... Men hvem skal dog scanne alle de gamle billeder ind? Praktikanten naturligvis! Men jeg er jo effektiv, så det tog kun et par timer (!)

søndag den 2. oktober 2011

Søndagsafslapning

Imens Thomas er ude og prøve kræfter med landevejen med sin Orbea som allieret, har Nathaniel og jeg fundet en hyggelig terasse med skygge og med udsigt til havet og til den spanske konges sommerresistens. Jeg forstår ikke, at Thomas hellere vil cykle...