ORBEA Racercykel

For en stund giver jeg ordet her på bloggen til min kære mand, Thomas (jeg må advare om nørdet cykelinfo!):

I den seneste måneds tid har Nathaniel og jeg brugt en del tid på at kigge på racercykel. Vi har været rundt i stort set hele Palma og omegn for at finde den helt rigtige cykel til den rette pris. Til sidst fandt vi cykel i en lille butik der hedder Ciclos Gomila, som ligger udkanten af Palma.

Valget blev en ORBEA ONIX med følgende komponenter:

Stel og forgaffel: Carbon
Saddel: Selle Italia
Saddelpind: ORBEA carbon
Bagskifter: Shimano 105
Forskifter: Ultegra
Gearskifter: Shimano 105
Styr og frempind: ORBEA aluminium
Krankboks: Omega FSA
Pedaler: LOOK KEO EASY
Hjul: Shimano R500
Dæk: Cittoria Zaffiro
Saddeltaske: Continental

Cyklen er intet mindre end fantastisk. I dag var jeg ude at cykle en tur i de omkringliggende bjerge. Det var en fornøjelse at slide sig op af bjerget og ikke mindst at suse ned igen. Nu sidder jeg i sofaeb med trætte ben og glæder mig til næste tur.

På babyteket

I et lille hjørne på det offentlige bibliotek er der et legeunderlag og reoler ned billedbøger og stofbøger. Der er et lille skilt, hvor der står bebeteca = babytek. Da Nathaniel og jeg besøgte babyteket var der to piger på 6 og 7 som gerne ville lege med ham. De viste ham alle stofbøgerne og krammede ham. Det var en rigtig dejlig oplevelse.

Kaffebar

På bar om formiddagen? Her serverer barerne morgenmad og klientellet tæller både børn og gamle, pensionister, folk der er på arbejde og ... Mig

En bar er ikke en bodega, men egentlig en cafe. Nu har jeg snart drukket min kaffe og går tilbage på arbejde.

Aftentur

Temperaturen falder kun et par grader om aftenen, men det er alligevel dejligt at gå en aftentur. Man oplever altid lidt og ser nogle fine huse - der er også en del til salg, hvis det skulle have nogens interesse.

Nathaniel og jeg tog bussen lidt væk og gik en lille tur. På vejen mødte vi en israelsk ung pige som legede med Nathaniel, og senere brokkede Nathaniel sig i bussen, fordi han ikke måtte få en fremmed mands pose - det er da også for dårligt!

På hjemvejen...

Imens jeg står og venter bussen, og imens jeg sidder på et af bussens blå plastiksæder tænker jeg over dagens indtryk og oplevelser.

I dag forklarede Marietta mig, hvordan madudbringningen til ældrer gennemføres - det virker til at være meget ligesom i Danmark.

Chisca fortalte om Røde Kors' legerum på øens hospitaler, hvor frivillige leger med de indlagte børn mandag-fredag året rundt. Chisca inviterede mig til at besøge legerummet sammen med hende om et par uger. Det glæder jeg mig til!

Chicose hjælper kvinder, som har været udsat for hustruvold. Røde Kors er ansat af det offentlige til at administrere og udlevere alarmtelefoner til kvinder, som har indgivet en anmeldelse og som er i fare. Isabel, som er frivillig i afdelingen arangerer forskellige møder og lignende for at hjælpe kvinderne. Det er et meget vigtigt arbejde, mange af disse kvinder lever i dyb frygt og frustration. Det var spændende at høre om.

Det varer ikke længe før jeg er hjemme...

Tapas og fodbold

Nathaniel sover og forældrene sidder i sofaen og spiser tapas, imens den ene ser fodbold og den anden læser.

Sprogforvirret

Lige nu er jeg i gang med at tage et grundkursus om Røde Kors på ifrc.csod.com Kurset hedder The World of Red Cross og er en generel indføring i, hvordan Røde Kors arbejder verden over. Det er et ret omfattende kursus, men det er spændende og det er godt lavet, så man bliver fanget af det. Det gratis for alle, også for dig, hvis du skulle være interesseret.

Jeg er også i gang med at læse om et projekt, som netop er blevet gennemført i det nordlige Perus regnskov for at forbedre menneskerettighederne for indianske kvinder. Projektet er gennemført med midler fra den lokale regering og blev administreret af Andra i Røde Kors' internationale afdeling her i Palma. Det er Andra, som hjælper mig med at forstå det hele og introducerer mig til projektor og problematikker. Jeg kan godt blive lidt sprogforvirret, når kurset er på engelsk, projektet er beskrevet på spansk og jeg stadig tænker på dansk.

Sand i skoene

I dag tog Maxi mig med ud på Palmas strande for at jeg kunne møde livrederne og høre om deres arbejde. Røde Kors er ansat af byen til at sikre strandene omkring byen. Her har de en base med en ambulance og 7 udsigtstårne fordelt på strandene. Der er ikke meget Baywatch over at være livredder, når strandene er fyldte og solen stikker. Det virker til at være hårdt arbejde. I dag - en efterårsdag, var der ikke mange mennesker på stranden og i vandet, men alligevel virkede det helt uoverskueligt at skulle holde øje med og passe på de tyske og holandske turister. Unge og gamle, som måske har fået lidt for meget at drikke eller har ladet medicinen blive hjemme. Jeg fik sand i skoene og oplevede lidt mere end på en almindelig dag på kontoret.

Tilbage igen

2 dage har jeg været fraværende, ikke kun her på bloggen, men også på arbejde. 2 dage har jeg kukkeluret i vores lille 1-værelses, men nu sidder jeg endelig i bussen på vej på arbejde igen, og det er med en god fornemmelse, måske fordi det er fredag, måske fordi Thomas og Nathaniel kommer og hentet mig efter arbejde...

Afrikaudstilling på universitetet

Andra, som sidder med de internationale projekter har taget mig med ud på universitetet, hvor Røde Kors lige nu har en udstilling om udviklingen i Afrika - om ulighed, om sult, om kornpriser...

Alle universitetsretningerne, alt fra sprog til økonomi og turisme er samlet på et stort område udenfor Palma. Helt anderledes end i København.

Gåtur

I går kom Thomas og Nathaniel og hentede mig efter arbejde. Vi spiste medbragt mad på en stenbænk og tog kaffen på Cafe Roma. Imens vi zigzaggede gennem den gamle bys smalle gader åbnede butikkerne efter siestaen. Det er en kæmpe frihed, at jeg ikke som i resten af min studietid skal lave lektier om eftermiddagen og om aftenen, men i stedet kan tilbringe tiden sammen med min dejlige lille familie. Det er slet ikke dårligt at være i praktik på Mallorca!

Søndag

Vi har været i kirke. Gudstjenesten i den lokale evangelisk kristne kirke startede kl 11. Vi tog bussen og farede heldigvis ikke vild, men nåede det lige til tiden. Der var mange mennesker samlet, rigtig mange! Vi sad i et rum sammen med andre småbørnforældre, og herfra kunne vi gennem et stort vindue og ved hjælp af små højttalere følge med i gudstjenesten, uden at de små poder forstyrrede de andre. Vi blev taget godt imod -alle 3! Det gør mig glad at møde andre, med den samme tro på Jesus, som jeg har: Jesus som min frelser, bror, ven, ...

Mor og søn på tur

I dag er det ikke far og søn, der er på tur som til hverdag, men mig og Nathaniel, som er taget hen for at handle i storcenteret. Vi pitstoppede lige på en cafe, inden vi i indtager "Bilka" aka Carrefour. Senere skal vi på stranden! Ren afslapning ovenpå en lang uge!

Rundtur

Det har været en lang og lærerig uge. Jeg har været i mange forskellige afdelinger. Om formiddagen er jeg i kommunikationsafdelingen sammen med Xavier, og senere på dagen er jeg nogle timer i en anden afdeling. I dag fortalte Elvira og Esther om, hvordan de arbejder med de frivillige og med de små lokalafdelinger.

På mandag fortsætter rundturen, men først nogle dage sammen med min lille familie: afslapning, kravletræning og turisme.

Casa Julio på Carrer dels Fideus

Selvom jeg er i centrum af Palma er her ingen turister, ingen udeservering, men ternede duge, klinkegulv og stamkunder, der hilser familiært på hinanden og på personalet. Jeg bekræfter, at ja, jeg er alene! Bestiller gaspazio og får den kolde tomatsuppe serveret med det samme. Her er en rar og afslappet stemning, masser af snak og latter og hverdag. Jeg bestiller en cafe con leche, largo de cafe, por favor: en kaffe med mælk, men med mere kaffe en mælk, tak.

Her...

Solen er forsvundet bag det træbeklædte bjerg, lysende tændes rundt om bugten og vandet spejler himlen. Jeg sidder i sofaen med fødderne oppe, Nathaniel sover og Thomas tryller i køkkenet. Jeg tror godt vi kan falde til her for en tid.

Siesta

Jeg bliver næsten væltet omkuld af varmen, da jeg træder ud på gaden efter timer i kølige lokaler. Informationer om udviklingsprojekter, statsstøtte og presseresumeer gør også sit til at sengen derhjemme råber siesta. I dag var jeg i den internationale afdeling, hvor Andra satte mig ind i det vigtigste og gav mig en masse læsestof. Der er så meget at lære, at min hjerne allerede på 2. dagen har svært ved at følge med.

Træt

Det har været en dag fyldt med indtryk - nye ord, nye mennesker, nye opgaver og nye forventninger til, hvad der ventet mig i denne praktik. Nu er jeg træt. Nu er jeg spændt på endnu en dag fyldt med indtryk. Nu er jeg nødt til at sove.

Første dag

Jeg sidder i bussen på vej ind til byen. I dag er min første dag hos Røde Kors, første dag i praktik, men også første dag tilbage efter barsel. Hjemme i lejligheden spiser Thomas og Nathaniel morgenmad, og jeg sidder i bussen... Det er en anden måde at være mor på - mor på deltid, men alligevel på fuld tid.

Havregryn

Det er ikke helt nemt at være sundhedsbevidst mor i Spanien. Her er der i udgangspunktet parfume i vådservietterne og sukker i babymaden. I går brugte jeg en time på at lede efter havregryn i et kæmpe supermarked. Jeg fandt det til sidst som en tysk specialitet til 2,30 € for 500 gram. Men det er en god fornemmelse nu, hvor jeg kan give min søn morgenmad uden tilsat sukker. I dag får han hjemmelavet havregrød med pæremos.

Palma

Her lørdag eftermidag er det for alvor blevet weekend i Palma. Der er stille i byens smalle gader og kun turiststrøgene bugner stadig af mennesker, der går ud og ind af de stadigt åbne butikker. Vi sidder i skyggen, på en lille plaza, med 2 glas cola og en tallerken nylavet og næsten spist babymad.

Udsigten

Bare så I ikke tror at jeg overdrev, da jeg skrev, at udsigten fra lejligheden er fantastisk...

Strand

Sidder i et skyggefuldt hjørne på en strand tæt beklædt med tæpper, baderinge, stråparasoller og liggestole. Nathaniel sover i sin barnevogn, Thomas bader i vandet som er så blåt at det næsten er en kliche. Tynde barnestemmer råber spanske sætninger i deres mødre svarer med forsinkelse.

Det har taget nogle dage at komme på plads. Lejligheden er lille - det var jeg forberedt på, men at elevatoren var tilsvarende lille, så lille at barnevognen skal ases og mases ind, så man frygter for, om man mon kommer ud igen. Møbleringen er ikke sparsom men upraktisk og ikke køn ej heller charmerende... Men udsigten ... ! Fantastisk, intet mindre.

Kommunikationsafdelingen i Røde Kors i Palma de Mallorca bliver dobbelt så stor, når jeg starter på mandag. Indtil da tager jeg lige en slapper på denne smukke solskinsdag!

Tiden sig nærmer...

Lejligheden er udlejet, kufferterne er pakket og brevstemmen er afgivet. Udfordringerne venter nu lige om hjørnet, og efter et halvt års tid på barsel venter jeg med glæde. Jeg starter i praktik på onsdag, så vi har lige et par dage til at finde os selv på Mallorca og i Palma.

Jeg glæder mig til at møde mine nye kollegaer hos Røde Kors, særligt Juana, som jeg har været i løbende kontakt med siden jeg talte med hende første gang i juni måned. Jeg ser også frem til at møde Victoria, som har sørget for alt det praktiske i forbindelse med vores lejlighed.

Halvandet døgn endnu, så letter flyveren og eventyret begynder!